Flybilletter - Elektroniske billetter

Den elektroniske billet, også kaldet E-ticket, vinder mere og mere udbredelse, og den vil inden for en overskuelig fremtid reducere brugen af papirbilletter på samme måde, som dankortet har reduceret brugen af kontanter.

For at kunne benytte elektroniske billetter, skal man have et internationalt kreditkort, hvorfra flyselskabet kan hæve beløbet. Ved check-in i lufthavnen opgives blot reservationsnummeret, hvorpå du får udleveret et tomt boarding pass.

To ulemper ved den elektroniske billet er, at den ikke umiddelbart kan overføres til et andet flyselskab, samt at du i tilfælde af computersammenbrud hos flyselskabet ikke kan bevise, at du har en billet, før systemet er "oppe" igen.

© Copyright 2008-2014 Rejser.Net