Lavprisselskaberne

Fra starten af 90'erne meldte nye aktører sig på banen. Selskaber som Ryan Air og Easy Jet dumpede priserne yderligere via et lavpriskoncept, som i høj grad beror på minimalt serviceudbud og maximal selvbetjening.

På lavprisselskaberne findes kun en rejseklasse, og billetterne sælges fortrinsvis gennem egne salgskanaler - primært internet og telefon i form af selvbetjening. Ombord på flyene serveres kun mod betaling, og de rejsende optjener ikke bonuspoint.

Lavprisselskaberne skiller sig ud fra de andre flyselskaber ved hverken at indgå i alliancer eller benytte sig af interline agreements. Det betyder, at en lavprisbillet kun kan benyttes til det pågældende selskab, som har udstedt den. Derfor bør du aldrig kombinere billetterne fra et lavprisselskab med et "traditionelt" selskab. Dels skal du selv overføre bagagen mellem de to fly. Men værre er det, at man under ingen omstændigheder er sikret ombookning, hvis et af selskaberne lander sent, så det næste fly ikke kan nås.

Til gengæld tilbyder lavprisselskaberne et billigt og enkelt alternativ, når du rejser fra A til B.

© Copyright 2008-2014 Rejser.Net