Forplejning under flyrejsen

Ved reservationen kan salgsagenten oplyse dig om flyvningens serveringsprogram. Om der bliver serveret varm eller kold anretning, samt hvilke muligheder du har for at bestille specielle måltider. De koster ikke ekstra at bestille, og du kan bestille på samtlige strækninger, der yder mealservice. Som regel kræver flyselskaberne, at bestillingen foretages 24 timer før afgang.

Listen over specielle måltider er lang. For passagerer med medicinske eller allergiske problemer kan der bestilles måltider som er: sukkerfri, glutenfri, uden salt, uden laktose samt fedtfattige anretninger som fisk, vegetar og frugt. Passagerer, som spiser efter religiøse påbud, kan bestille: hindu, kosher og muslimske anretninger.

På de fleste større flyselskaber, kan du bestille bryllups- og fødselsdagskager. Ideen er selvfølgelig, at det skal være en overraskelse, hvorfor du godt kan bestille for andre, selvom du ikke selv rejser med. Det er meget forskelligt, om selskaberne kræver et gebyr for denne service.

Når du rejser med børn, kan du bestille særlige børnemenuer. Nogle selskaber tilbyder også babymåltider, som består af frugtmos. Modermælkserstatning er standard hos de fleste flyselskaber.

© Copyright 2008-2014 Rejser.Net