Flyaflysninger

Aflysninger af fly er relativt sjældne og ses mest i forbindelse med perioder af meget dårligt vejr eller strejker.

Aflysninger kan selvfølgelig også skyldes tekniske problemer på flyet, men i de tilfælde har de store selskaber ofte mulighed for at omrokere noget af deres trafik, således at man bytter til et andet fly - derved kan en truende aflysning reduceres til en forsinkelse.

En sejlivet passagermyte går på, at selskaberne aflyser et fly, hvis der kun er bestilt meget få sæder. Dette sker kun yderst sjældent, da omkostningerne som regel bliver alt for høje; Der bør tages in mente, at den afgang, som aflyses, indgår i en rotation, således at passagererne på næste stop (eller returflyvningen) også bliver berørt. Dertil kommer tabet af goodwill, som aldrig kan gøres op i penge.

© Copyright 2008-2014 Rejser.Net