Rejsechecks

Omend rejsechecken fortsat kan bruges overalt i verden, har den efter kreditkortets udbredelse tabt meget terræn. Dog har rejsechecken stadig et lille forspring i udbredelse, hvis rejsen går til verdens mere isolerede områder. Derude, langt fra alfarvej, værdsættes en klassisk Thomas Cook eller American Express rejsecheck fortsat mere end et "nymodens" plastickort - så længe det varer.

Rejsechecks udstedes af din bank på bestemte beløb i forskellige møntsorter, og til forskel fra kontanter har de den fordel, at de kan erstattes under rejsen ved tab og tyveri. Du har derfor fuld sikkerhed for dine penge under rejsen.

© Copyright 2008-2014 Rejser.Net